Sider fra en dagbog på Hedelam: d. 21 og 22 november 2015

IMG_0166Om lørdagen var Christian og jeg alene hjemme, da Åse skulle til ”kvindernes fridag” i Haderslev. Dagen herhjemme gik med at fodre hunde og se til fårene i Gram, som skulle have nye mineraler. Her blev vi også nødt til at reparere hegn, da hegnet var blevet torpederet – formentlig af et rådyr. Da vi kom hjem spiste vi frokost og gik herefter ud for at træne Gry, som er den yngste hyrdehund her på ejendommen. Vi så også til de højdrægtige får på marken, men der var stadig ikke kommet nogle nye lam. Christian og jeg lavede aftensmad sammen, og her gav han mig også en hundefløjte, som jeg nu går og øver mig på at få en lyd ud af. Der skal vidst mange timers træning til, inden jeg kan fløjte kommandoer på den, når jeg lige nu knokler med at få den til at sige andet end en raslenJ

Det var først om aftenen – efter jeg var gået i seng –  at der kom to nye tvillingelam.

Søndagen sov jeg også meget længe, da jeg stadig ikke er rask. Åse og Christian var ude at se til lammene i Gånsager, så jeg valgte at ringe hjem for at høre det seneste nye om alt sneen. Derhjemme havde de fået 60 cm, men vi har heldigvis ikke rigtig fået sne herovre – hvilket både Åse og fårene er glade for. Da jeg gik ud i hallen så jeg, at der var kommet endnu to tvillingelam. Jeg så også til hvalpene og til flaskelammet. Flaskelammet er omtrent ligeså kælent som hundehvalpene, men det har også været i nærkontakt med mennesker og hunde siden september. Det har været med til at vænne hvalpene til at omgås får.

Om eftermiddagen kom Martin hjem fra sommerhus sammen med sin bror Palle, så vi var mange til aftensmadenIMG_0048

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *