Februar 2026

Som fåreavler er ingen måned, uge eller dag ens; dog er der et tema, der går igen hver morgen: foder.

Hver dag skal de otte hunde (plus det løse) have mad og vand; de ansatte skal have det daglige brød (og rund ost); og de mange får skal fodres.

Her i slutningen af vinteren bliver det tydeligt, om vi har gjort vort forarbejde. Vi havde en velsignet høst sidste sommer, og det har vi stor glæde af nu, hvor vi giver adskillige baller wrap til fårene hver dag. De får, der har lam og er drægtige, får også kraftfoder, så vi er sikre på, at de har nok energi. Kulden kan mærkes på mange måder, men også på mængden af føde, der skal til.

For langt de fleste dyr på gården er kulden ikke noget problem, især når de som før nævnt får mad nok.

Dog kan de lave temperaturer være hård ved de svageste på gården, så en del af laden blev omlagt til “børnehave” for de mindste. Her er der læ og ly og måske vigtigst af alt, ingen voksne.

Den sidste lørdag i februar stod der hyrdehunde-konkurrence på tapetet. Det var til stor inspiration for flere på gården.

Ved kaffebordet har vi sunget “I sne står urt og busk i skjul”, mens vi kunne se ud på de hvide marker. Der er mange udfordringer, der følger af det vejr, vi har haft, og vejrudsigten er blevet tjekket jævnligt af fåreavleren for at se, om der snart skulle komme en ende på det blå.

Men som vi også har sunget i sangen, så er rådet: “Giv tid”.

Og rigtigt nok, under sneen viste der sig at være liv, og vi kan både se og mærke, at foråret er på vej.