Påskelam m.fl.

 

I disse dage bliver der serveret Hedelam i en hel del danske hjem og på diverse restauranter. Det er jeg stolt af og jeg håber det vil smage godt. Vi har stort set udsolgt, men kun indtil efter påske. For så bliver lammene her taget fra deres mødre. De er født fra 9. januar til 15. februar. Det glæder mødrene sig til, tror jeg, for de er uopdragne teenagere udenfor pædagogisk rækkevidde. De største er klar til at blive slagtet. Fårene skal klippes og så kommer de på sommergræs arealer. Lammene vil blive her. Vogterhunden Ida passer på disse dyr og det er hun godt tilpas med

Det er lige ved solnedgang, så der er stadig lidt tid til at nattevagten begynder. Så hun kan godt slappe af lidt endnu.  Dan tager sig også en lur i sit hul ved leddet Og selv når disse januar lam bliver solgt vil der være flere at få. Vi er nemlig ved at nå til vejs ende på endnu en læmmeperiodeHer lam nr 586  ud af 764 ialt. Moderen er en tyveknægt og stjæler lam fra de andre får. Derfor blev hun lukket ud på vejen, men nu er det første af hendes to lam blevet født så er hun vist tilfreds og det er jeg også. Hun må dog gerne lige få det sidste lam ud inden det bliver helt mørkt 

Dan er stået op af sin lur for at følge med i fødslen.

Med disse aftenbilleder ønskes alle en god påske 2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *