Mismod og mod

Så skete det igen! I en fold uden vogterhunde fandt vi dette lam. Måske ..måske ikke ulv? Vildtkonsulenten har været her – taget dna prøve og billeder. Hvorfor vises disse billeder ikke på Naturstyrelsens hjemmeside? Her vises kun billeder af ulve og deres fodspor, ikke deres ofre!  Naturstyrelsen og deres folk er eneherskere: de lovgiver, udøver og dømmer! Og deres afgørelse kan ikke appelleres. Eventuel tvivl kommer ikke dyreholderen til gode.  Vi er indtil videre retsløse. Klare regler om ulve efterlyses. F.eks vI vil ikke have ynglende ulve Danmark. Men ingen tør beslutte noget.

Vores hunde har holdt mange koncerter i den sidste tid. En koncert varer ca. 1 min. Det lyder voldsomt, når 9 voksne hunde stemmer i på én gang med at tude og gø og man måske også hører noget tude i det fjerne.  Vi stoler på hundenes sanser. Så vi har på fornemmelsen at der er ulv i det sønderjyske lige nu. Vildtkonsulenten fortalte også at han havde været ude til flere dræbte husdyr i den sidste uges tid. Den information er jeg glad for at få.

Nu er vogterhunden Ursa kommet ud på marken, hvor vi fandt dette lam og så håber jeg at hun magter opgaven selv om hun kun er 1 år. Hun vil gerne og hun tror på at hun kan.

Afsætning. Der er noget der tyder på at Danmark  er oversvømmet af udenlandske lam, som er meget, meget billige. Det gør det vanskeligt at sælge lam lige nu. Det kan give mismod.

Men fårene har mod på fremtiden. Alle de røde rumper viser at vædderne har været igang. Og hvis alt går vel skulle der komme rigtig mange lam fra 23. marts og 3 uger frem. Lørdag d. 24. november skal der scannes får som skal have lam fra 9. januar.

Border Collie hvalpene ser også lyst på fremtiden. De er begyndt at spise havregrød og snart lærer de at spise hvalpefoder.

Mor Gry ser på og måske passer det hende fint at vi begynder at overtage fodringen. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *