Maremma hvalpen Ursa

Vores Maremma Dan, havde besøg fra Norge i sommers. Ud af det besøg kom 8 hvalpe. Derfor har jeg været i Norge for at hente en af Dans døtre, som hedder Ursa. Min storesøster turde ikke lade mig køre alene så hun tilbød at tage med og det var “Veldi bra!” (norsk?)

Turen gik til Hirtshals.  Selvfølgelig bliver man sliksulten i omegnen af Ålborg. Men rastepladserne byder kun på “juletræer”.

Endelig en tankstation….ja, men ingen slik!.  Min storesøster er altid meget positiv: “Vi kan da tanke i tørvejr”, sagde hun. Det kunne vi så heller ikke. Sådan er der i Ålborg, tror jeg. Medbragt kaffe fik vi!

 

For at være sikker havde jeg købt siddepladser på færgen. 75 kr pr. stol. For tænk om vi gamle koner skulle stå op hele turen på næsten 4 timer. 

En virkelig god og nødvendig investering. Der var ingen passagerer ombord.

Tredje overraskelse: der var vinter i Norge! 5-10 cm sne og vi var godt kørende, men på sommerdæk. Jeg synes vores gamle BMW er en dejlig bil. Men ikke i den tilstand. Det var bambi på glatis. Og så er der det evindelige problem med de GPS kort. Selv med  to telefoner, to ipads og én gps i bilen var det noget rod. Men frem kom vi!

Paulo og Regina har sit hyr, med at styre 8 maremma hvalpe på 11 uger. “De er ustyrlige” siger Paulo.

Får, hunde, geder, kalkuner, ænder, høns, æsel og hest. Dyrene håndfodres med brød.

 

Et døgn senere er det en lille ydmyg Ursa, der forlader Norge sammen med min storesøster og mig.

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *