Lam skaber liv og glade dage på græsmarkene

Godt gang i læmningerne

Af Mette Schmidt Sørensen

Endnu et lam kommer til verden, vådt af fostervand og instinktivt ryster det sig for at vriste sig fri af fosterhinden. Mor hjælper til idet hun slikker lammet. I løbet af nogle minutter er lammet på benene og søger for at finde patten, så den kan få den næringsrige råmælk.

Lige for tiden er der godt gang i læmningerne! Dagligt registrerer vi 20-30 nye lam til besætningen. Alle de højdrægtige får går på en mark for sig, for på den måde er det nemt at overskue når der er kommet nye lam. Derfor bliver alle får der har fået lam flyttet til andre marker efter lammene er blevet mærket og registeret i systemet.

Liv og glade dage

Det betyder at flere af markerne vrimler med mødre og deres daggamle lam, og der er masser af liv. Lammene har to ting i hovedet – mad og leg.

Lammene fodres

Når sulten melder sig er lammene hurtige og til tider overivrige efter at få noget mælk. Derfor ser man af og til lammene prikke mor i maven et par gange før de finder patten. Der hersker dog ingen tvivl om lammet får noget at drikke, for i det tilfælde kører halen som en propel.

Fart over feltet

Der er typisk fart over feltet når lammene bevæger sig rundt på marken. Det gælder både når de bevæger sig fra en leg til den næste, eller hen til mor for at få fyldt depoterne op med mad.

Opmærksomhedskrævende lam

Akrobatiske lam

En af de bedste lege er at klatre på mor eller bare på det nærmeste liggende får. Lammene klatrer op og laver finurlige krumspring når de skal ned igen. Det er nogle fantastiske livstykker at betragte!

Træt lam

På et tidspunkt får selv det mest energiske lam dog brug for en lur, men det er kun for at kunne genoptage legen igen senere.

At skue ud over marken

Det er herligt at køre forbi de grønne græsmarker og se en masse hvide pletter. Aller bedst er livstegnene! Et hvidt hoved der popper op og kigger nysgerrig rundt. Endnu bedre er det når lammene løber og springer rundt på marken og på deres mødre.

Der er også noget majestætisk over at se et stolt lam stå i skovbrynet og betragte verden, eller om man vil hende den farlige person med kameraet.

Lam i skovbrynet

Lammene er nysgerrige, men de lærer hurtigt, ud fra moderens adfærd, at man ikke skal lade sig fange af de der mennesker. Somme tider får nysgerrigheden dog lov at sejre, som når lammene jagter ATW’en eller traktoren over marken. Det sker ofte efterfulgt af moderen, som løber bagefter for at holde styr på lammet.

Livsglad lam

Alt dette arbejde med mærkning, registrering og flytning af lam sker med et smil på læben. Det er herligt at betragte de livsfyldte små størrelser!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *