Hvalpe og hvalpe og en del lam
Man skal ikke være ret gammel før man får lov at komme med i stalden. Denne border collie hvalp er næsten 3 uger.
To andre Border Collie hvalpe får lov at komme ud til Maremma hvalpene. Det er svært at kende forskel på Border Collierne, men det er umuligt at kende forskel på de seks Maremma hvalpe. Jeg bliver nødt til at give dem et lille spray med fårenes mærkespray. En af dem er lidt reserveret og det prøver vi at lave lidt om på. Den har fået en blå pote, så man kan kende den
Maremma hvalpene er ved at være store. De nyder det fine efterårs vejr ude på marken.
Men de synes også det er ok at lade sig udstille.
Det skader heller ikke at prøve hundeburet på bilen.
Men for nu ikke at glemme en anden vigtig ting, så har vi også fået ca. 60 fine efterårslam.
Så her kan købes: Border Collie hvalpe- Klar til at flytte hjemmefra lige inden jul og Maremma hvalpe, som vil være klar i uge 47. De nyfødte lam skal blive her lidt endnu, men vi har mange fine slagtelam som har den rette størrelse og alder. Så bare sig til…vi er leveringsdygtige!