Lammebov
Vi har været igang med at tilberede en lamme bov og taget en række billeder derfra.
1.stk snørret lammebov ca. 2 kg
(normalt vejer en lammebov ca. 1 kg, men denne var fra et meget stort lam)
Krydrede den med salt, peber og tørret jalapenja ( et meget stærkt krydderi i lighed med chili)
Lagde den i et ovnfast fad med ca 1 liter vand, 3 gulerødder, 1 løg og 4 laurbærblade.
Læg staniol over.
Jeg ville langtidsstege den, 100 grader i 5-6 timer, men ved en fejl var ovnen ikke rigtig indstillet og det opdagede jeg først 2 timer før vi skulle spise. Derfor fik den 200 grader i 2 timer og hvilede så mens vi lavede sovsen:
Skyen blev skummet og kogt godt ind. 25 g rigtig smør smeltedes i en gryde og 2 spsk mel tilsættes.
Når man har en fin melbolle tilsættes kartoffelvand og sky til sovsen har den ønskede konsistens.
Tilbehør:
Kogte kartofler
Sønderjydsk hvidkål ( Hakket frosset hvidkål som købes i 500 g pakker -følg opskriften på pakkerne)
Tomatsalat:
3 tomater skåret i skiver
1 løg i skiver ovenpå
1 spsk eddike blandes med 3 spsk olie og lidt salt og peber høldes over tomaterne.