Maremma hvalpen Kirstens første rammer

Tekst: Charlotte Roager

Maremma hvalpen Kirsten ankom til Hedelam i midten af oktober måned. I forvejen har vi allerede maremmaen Ida, som kom til Hedelam som  hvalp i juni måned. Kirsten er derfor vores anden vogterhund på Hedelam. Gennem vores første maremma og vogterhund Ida har vi fået nogle erfaringer i arbejdet med at have maremma vogterhunde på Hedelam. Disse erfaringer kan vi bruge i vores arbejde med Kirsten.

For at komme til at fungere som vogterhund som voksen, er det vigtigt, at maremma hvalpen allerede helt fra begyndelsen knytter sig til fårene og lammene.

Derfor er Kirsten fra begyndelsen på Hedelam blevet indlogeret sammen med dette flaskelam, som moderfåret ikke selv kunne tage sig af. Kirsten og lammet blev hurtigt gode venner.

 

 

Maremma hvalpen og lammet kan også hilse på vogterhunden Ida gennem indhegningen. Det er vigtigt, at også de to maremma vogterhunde lærer hinanden godt at kende. Som voksne skal de kunne danne makkerpar for at forsvare vores får og lam mod rovdyr.

Maremma hvalpen Kirsten er tydeligvis interesseret i den store maremma Ida, som er på den anden side af hegnet. Og interessen er gensidig. Ida, vil meget gerne lære den lille ny maremma hvalp at kende.

Kirsten har været en tur uden for. Her var vejret ikke det bedste, så Kirsten kom hurtigt ind igen. Når man ellers er en fin lille hvid maremma hvalp bliver pelsen hurtigt snavset at se på, når man har været ude i det danske regnvejr – også selvom det bare var et kort øjeblik.

 

Selv om Ida er blevet en stor hund, er hun med sine bare 7 måneder stadig selv en stor hvalp, der er i gang med at lære verden at kende. Her ses trekløveret tale sammen alle tre. Ida stammer fra Italien, mens Kirsten er fra Tyskland. Det ser dog ud til, at de to forstår hinanden. Man kan forestille sig at de to maremma hunde til gengæld synes, at lammet udtrykker sig lidt “fåret”. At det taler “med uld i munden”.

 

De gør sig dog alle tre umage med at forstå hinanden og det er et godt udgangspunkt for et fremtidigt samarbejde mellem får og vogterhunde.

 

 

Maremma hvalpen Kirsten skal ligesom Ida vokse sig stor og stærk for som voksen at kunne beskytte fårene og lammene på Hedelam mod ulveangreb og angreb fra andre rovdyr. Og vi ved fra vores tid med Ida, at en maremma hvalp vokser rigtig hurtigt.

Her ser det ud som om Kirsten og lammet har taget opstilling for at tjekke ud, hvem der er størst. Det er lammet stadig, og det vil det være et stykke tid endnu, men om få måneder er lammet blevet den lille. Og til den tid vil Kirsten være højere end lammet – både når Kirsten sidder og står.

 

 

Maremma hvalpen og lammet har lynhurtigt knyttet sig til hinanden og grundlagt et venskab. Ind i mellem er der lukket op for hegnet, så lammet kan smutte en tur ud og hilse på sine artsfæller. Kirsten har dog endnu ikke lyst til at opsøge de store får, så hun bliver stadig i det lille aflukke, som hun kender, mens hun klager højlydt over, at lammet er gået ud. Når lammet kommer tilbage igen er gensynsglæden stor.

 

 

Når Kirsten er ude for at lege alene med Ida, er det til gengæld lammet, der står og bræger efter Kirsten – og det giver først ro på lammet når lammets ven –  maremma hvalpen – er kommet tilbage igen.

 

Som en del af maremma hvalpens integration i det danske samfund, er Kirsten også blevet introduceret for dansk madkultur. Her får Kirsten serveret specialiteter som fx spegepølse og leverpostej. Den slags synes hun godt om. Her ses hun tage godt for sig af sagerne. Denne gang bemærker Kirsten knap nok, at lammet forsvinder ud til højre……….

 

Lammet vender hurtigt tilbage til maremma hvalpen igen – måske fordi hun kan høre Kirsten smovse i lækkerierne.

 

 

Som lam er man ikke vant til spegepølse og leverpostej. Men et lille lam er nysgerrigt, og derfor  må lammet også undersøge de  nye fødevarer nærmere.

 

Lammet er måske godt opdraget og har ligesom mange menneskebørn hørt sine forældre sige: “Hvis du ikke har smagt på det, kan du altså ikke vide om du kan li´ det !!”. I hvert fald smager lammet på varerne. I første omgang er det leverpostejen,  der prøvesmages. Det har Kirsten ikke noget i mod. Hun har det fint med at holde pause fra leverpostejen og gå i gang med spegepølsen i stedet for.

 

 

Og sådan kan to lidt umage venner nyde en god frokost side om side. Lammet fodres også med kraftfoder, men det afholder ikke lammet  fra ind i mellem at snuppe Kirstens hvalpefoder. Hvis der på Hedelam om nogle måneder står et får og bjæffer som en hund ude på marken, så ved vi hvorfor………..

 

Kirsten er heldigvis endnu ikke gået i lag med at æde lammets kraftfoder. Det er vi glade for – Vi synes ikke om, hvis vores maremma hvalp og kommende vogterhund begynder at bræge som et får……… Vi tror ikke rigtig på, at ulve og andre rovdyr har respekt for den slags……….

Lammet får dog hurtigt nok af at spise leverpostej og overlader igen leverpostejen til Kirsten, som gerne overtager leverpostejsbakken igen. – Måske det lige skulle smutte ud en tur igen i fred og ro, nu hvor maremma hvalpen er optaget til anden side……

 

 

Og mens maremma hvalpen Kirsten smovser videre, søger lammet hen til hullerne i hegnet for at se hvad der sker på den anden side……