Midt i en coronakrise
Vi holder afstand og har ikke besøg af hverken børn, sælgere eller andre der normalt kommer forbi. Men vi har nok at gøre. Dyrene skal passes.
Det er blevet tid til at tage december lam fra deres mødre. Og det kræver lidt kalorier:
Trailerne skal læsses med grinder.
Vi skal køre ud til fårene og vogterhundene sættes i bur så de ikke forstyrrer os i arbejdet. Men det finder de sig også pænt i. Som om de får et frikvarter. En stor fangefold er klar. Nu skal Bordercollierne på arbejde. Men det gør de gerne.
Sådan! “Hvad skal jeg nu lave?” spørger Gry.
Gry kan også hjælpe inde i fangefolden, med at skubbe dyrene op i hjørnet. To mand sorterer fårene fra lammene og én kører hjem med lam, så snart der er en fuld trailer.
Hjemme bliver lammene læsset af i hallen og kommer gennem vægten. De er vokset fint og ser dejlige ud. Det er nærmest høsttid. Gennemsnitsvægt 27 kg og daglig tilvækst: 240 g pr dag. De har været med deres mødre rundt på græs i omegnen af Arnum og Gram siden de blev født i december.
PS. Vi kan levere ferske lam lige til din dør. Også i disse coronatider! Se på webshoppen