Langtidsstegt lammekølle
Her er en opskrift, der guider dig sikkert til en rosa langtidsstegt lammekølle.
Læs her hvordan du laver en perfekt langtidsstegt lammekølle
Det er i princippet meget simpelt at lave en god lammekølle. Hvis du går efter at langtidsstege, så kan du få et godt resultat. Vi anbefaler at langtidsstege, fordi lammekølle faktisk består af flere udskæringer, hvor culotten er den meste kendte. Hvis du langtidsteger, kan du ramme en god stegning på de forskellige muskler, lammekøllen består af og dermed få et fint og ensartet resultat.
Denne opskrift er lavet UDEN HVIDLØG, da det kan være en meget dominerende smagsbidrager, og vi med denne opskrift gerne vil fremhæve smagen af lam. Man kan sagtens tilføje noget hvidløg sammen med de øvrige grøntsager, hvis man fortrækker det.
Ingredienser:
- Champignons
- Porrer
- Rødløg
- Gulerødder
- Rødbeder
- Salt
- Peber
- Lime
- Frisk rosmarin
- Lammekølle, ca. 2.5 kg
- Hvidvin
Snit og skær grøntsager og fordel dem i bunden af et ovnfast fad. Gnid køllen ind i salt og peber og læg den på de snittede grøntsager. Læg den skrællede limefrugt skåret i skiver ovenpå køllen samt nogle friske rosmarinkviste. Lægt nogle champignons oven på køllen og hæld også noget hvidvin ned sammen med grøntsagerne. Du kan evt. placere et stykke sølvpapir ovenpå stegen. Denne steg blev stegt i en gammel ovn, der kan være med til at give en mere jævn varmefordeling. Hvis man gerne vil have brunet stegen, kan man give den grill de sidste 10-15 minutter.
Steg den ved 110 grader i ca. 5 timer og brug gerne et stegetermometer til at sikre en kernetemperatur på 60 grader. Det giver en rosafarvet steg, der ligger mellem rare og medium rare.
Du kan lave en sauce på stegeskyen fra køllen, og jævne den med en mel jævning.
Man får en fornemmelse for kvalitet af køllen, når man står med kødet i hånden og kan mærke, om det er helt blødt og lækkert. Lammene fra Hedelam bliver altid slagtet ved den optimale alder og har levet uden stress på gården. Det resulterer i en meget høj kødkvalitet.