Lammesteg af udbenet lammekølle
Her kan du se, hvordan du nemt kan fremstille en lækker lammesteg af udbenet lammekølle. Den anvendte lammesteg af udbenet lammekølle er naturligvis fra et af vores egne lam, som er opdrættet på vores fårebrug Hedelam.
Opskriften er let at følge og lammestegen er færdig efter cirka en time i ovnen. For at gøre din lammesteg ekstra smagfuld og lækker anbefaler vi dog at klargøre lammestegen i god tid. Dvs, at den forberedes til stegning med krydderier mv og derefter sættes på køl i nogle timer, hvor den står og trækker smag.
Lammestegen sættes i kold ovn, hvorefter den sættes til 170 grader. Lammestegen steger indtil kernetemperatur på 76 grader er opnået. Det tager som nævnt cirka en time før lammestegen er klar.
Du skal bruge:
- Lammesteg af udbenet lammekølle fra Hedelam.dk
- Krydderier: Olie, salt, peber, hvidløgspebermix, rosmarin
- Desuden rødløg og rød peber
Sådan gør du:
Krydderiblanding: Olie hældes i en lille skål og heri blandes salt, peber, hvidløgspulver og hvidløgspebermix
Lammesteg af udbenet lammekølle lægges i et ovnfast fad og krydderiblandingen hældes over lammestegen. Der skal hældes så meget krydderiblanding over lammestegen, at der løber væde ned i fadet, som stegen kan stege i – og som efter stegning kan bruges til sovs.
Lammestegen krydres desuden med rosmarin.
Rød peber hakkes i små stykker og lægges i rigelig mængde rundt omkring på lammestegen
Rødløg hakkes og fordeles på lammestegen
Den klargjorte lammesteg med krydderiblanding, rød peber og rødløg sættes på køl nogle timer for at trække smag.
Herefter sættes lammestegen midt i den kolde ovn. Ovnen tændes på 170 grader og lammestegen er færdig, når den har opnået en kernetemperatur på 76 grader. Her er vores lammesteg færdig og taget ud af ovnen.
Det tog 65 minutter for vores lammesteg at blive færdigstegt. Som det ses er der en masse dejlig væde til at lave sovs af
Lammestegen lægges på skærebræt og skæres ud
Lamme-lækker lammesteg – lige til at sætte tænderne i…..
Her har vi anrettet vores lammesteg på tallerken med råstegte kartofler og gulerødder, som er krydret med salt, peber, hvidløgspulver og hvidløgspeber – samt sovs som vi har lavet af væden fra lammestegen
Og her med lidt grøn salat til:
VELBEKOMME
Klik gerne ind på Hedelam.dk og læs mere om vores fårebrug
– Og se også hvad der kan købes af lækkert fåre- og lammekød i vores webshop