Læmmesæson om vinteren på Hedelam

Tekst: Charlotte Roager

På Hedelam har vi læmmesæson 5 gange om året og derfor har vi også læmmesæson om vinteren. Om sommeren læmmer vores får ude på markerne og får og lam kan være ude døgnet rundt. Men når vi har læmmesæson om vinteren er det for koldt for de nyfødte lam at gå ude i døgndrift, og derfor tager vi vores hal i brug.

Det betyder, at en læmmesæson om vinteren på Hedelam medfører en anderledes struktur og dermed også andre arbejdsgange end om sommeren.

Vi strukturerer det sådan på Hedelam, at når det er læmmesæson om vinteren har vi en fødestue”, en “barselsgang” med “barselsstuer”, en ”børnehave” og “1. klasse”

“Fødestuen” er inde i hallen og er en fællessti, hvor de får står som skal læmme

Barselsgangen” er også inde i hallen. “Barselsgangen” består af to rækker med mange små bokse. Disse to rækker med bokse er adskilt af en midtergang. Boksene på ”barselsgangen” kalder vi “barselsstuer”.

Når et får har læmmet ude i “fødestuen” flyttes moderfåret og de nyfødte lam ind på deres egen “barselsstue” barselsgangen”

.

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 Her ses den ene side af vores “barselsgang” med de tilhørende “barselsstuer”

Børnehaven” er også inde i hallen. Når fårene og lammene fra “barselsstuerne” vurderes at kunne klare sig med knapt så intensivt opsyn, bliver de flyttet over til “Børnehaven”. – Vi holder dog stadig lige lidt øje med dem………

Her er et lille kig ind i børnehaven”

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

“1. klasse” har vi lige uden for hallen. Her går de får og lam, som nu har vokset sig store og stærke nok til ikke at være i den indendørs ”Børnehave” mere.

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

For at komme i “1. klasse” skal får og lam kunne klare sig selv med kun almindeligt opsyn fra fåreavleren. Til gengæld er disse får og lam også under et særligt andet opsyn fra nogle helt specielle vogtere……

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Denne læmmesæson om vinteren er nemlig noget helt særlig fordi det er første gang, at vi har hele tre maremma vogterhunde, der også holder opsyn med vores “1. klasse” og beskytter dem mod angreb fra rovdyr

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

Denne vinter har været meget mild og vi har ikke haft så meget sne. Sne og frost er ellers en særlig udfordring når man har læmmesæson om vinteren.

Vores nyligt overståede læmmesæson har været lang og vores får har læmmet i perioden 15. december til 20. januar. For at give de drægtige får en blid overgang fra at gå på græs og komme ind på stalden drev vi fårene ud når det blev lyst og ind igen før mørkets frembrud.

Herunder drives de drægtige får ud på marken lige over for hallen. Det er også god træning for vores maremma vogterhunde. Her er det Kirsten, der er i snor foran, men Dan kan anes begved fårene.

char 303

Her er det “61-erne” der flyttes fra “barselsstue” til “børnehaven”

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

Her er de så i børnehaven – de andre kan anes bagved

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Den 17. januar øremærkede vi Hede-lam nr 7005. Det sidste øremærke vi har sat i er Hede-lam nr 7020. I denne læmmesæson om vinteren har vi øremærket i alt 255 lam, som er født af 165 moderfår.

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Når får og lam er ude på markerne i døgndrift i sommerhalvåret har det bl.a. den fordel, at det er meget lettere at sørge for, at dyrene hele tiden har bakteriefri græsningsarealer. En læmmesæson om vinteren, hvor de også skal opholde sig inde i stalden, gør det meget sværere at sikre dem mod bakterier inden døre – og det stiller store krav til hygiejnen i deres inde-miljø.

Der skal fx hele tiden være rent på “barselsstuerne” og være klar til næste får, der skal læmme. Der skal derfor hele tiden muges ud her og ofte i den øvrige hal.  På Hedelam bruger vi hvedestrøelse i “barselsstuerne” 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Hvedestrøelse er godt til at give får og lam et tørt underlag. Desuden har brug af hvedestrøelse den fordel, at det er meget nemt at muge ud i boksene. Og i modsætning til halm fylder det brugt hvedestrøelse heller ikke ret meget. Der er dermed væsentlig mindre affald, der skal bortskaffes. Hvedestrøelsen klistrer til de nyfødte og våde lam, der dermed ligner “panerede lam”. Men “paneringen” falder af i takt med at lammet tørrer

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *