Alting har en tid.
“Alting har en tid” står der i Prædikerens bog kap. 3 vers 1 og det fortsætter:
“for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt…..
En tid til at plante, en tid til at rydde.”
Vi har længe barslet med planer om at få renset de gamle mergelgrave op.
Det var totalt tilgroet og ingen steder kunne man komme ned til vandet.
Jesper Toft fra Ravnhøj Consult havde sørget for at tilladelserne var kommet på plads med kommunen, men det at få fældet de mange træer var en stor mundfuld, som trak ud. Jesper skubbede tålmodigt på, men uden held i næsten 2 år. En fredag i oktober ringede han så igen. NU ville de meget gerne komme med gravemaskinen…på mandag. Han ville komme ud til os og snakke om det. Jeg skyndte mig at stikke af hjemmefra og lod Christian tage snakken med Jesper. Og han gav grønt lys til gravearbejdet. De træer, der ikke var fældet blev bare trukket op med rod og lagt inde på marken. Og flot blev det.
Få dage før jul kom der så en gigant skovfældnings maskine og ved styrbord sad en erfaren herre, som kunne sit kram
.
Senere kom udkørselsvogn og flishugger.
Garagen ved nr. 25, som vi også bruger til værksted så ikke særlig stor ud.
Men pludselig dukkede der en anseelig bygning frem
Èn sagde til mig at man skal ryddet til det gør ondt og så tage lidt mere. Det gjorde virkelig ondt da de store graner lige ud for kontorvinduet lagde sig ned, én efter én. Her klatrede drengene som små, mens der lå alt muligt nedenunder som de kunne falde ned på. Det var vist livsfarligt, men vi må have haft englevagt. 
Hvad der skal plantes har vi ikke besluttet, men måske planter vi bøgetræer, som min far også plantede. Status er at alle de store maskiner og mænd er væk og stilheden har sænket sig til normal leje, med får der bræger, hunde der gøer og en enkelt mindre maskine der brummer. Tilbage er kun et bjerg….af flis