Vogterhundetrio er samlet på Hedelam
Tekst: Charlotte Roager
På Hedelam siger vi “alle gode gange tre” i form af vores 3 vogterhunde, der her er samlet i det, vi kan kalde Hedelams vogterhundetrio. Hedelams vogterhundetrio består af hvalpene Ida, Kirsten og Dan, som alle er hvalpe af racen maremma abruzzese.
Ida – som herunder står forrest – er den første og den ældste af vores 3 vogterhunde og med sine 33 kilo er Ida stadig den største hund i vogterhundetrioen. Ida fylder først 1 år i marts 2015, og forventes at vokse en del endnu.
Bag Ida står Dan, som er næst-ældst og næst-størst. Han er fra august 2014 og et par uger ældre end Kirsten, der er den mindste og yngste. Dan vejer nu 27 kilo og Kirsten vejer 17 kilo. Trods kun to ugers aldersforskel på Dan og Kirsten, er Dan markant større end Kirsten.
Kirsten er den hund i vores vogterhundetrio, der er tættest knyttet til fårene. Hun er født blandt får og er præget af at have boet sammen med får og lam helt fra starten af sit liv. Når hun adskilles fra fårene bliver hun straks ulykkelig og først glad, når hun igen er blandt får og lam. Det er tydeligt, at Kirsten er mest tryg, når hun er i fåreflokken.
Kirsten deltager dog meget gerne i vogterhundetrioen, hvor hun nyder at lege med Ida og Dan.
Kirsten lader sig ikke sådan slå ud af, at hun er den mindste, men hun viser her, at hun er en hund “med bid i”. Lige nu er det en naturlig del af hundenes hvalpeleg, at de napper lidt i hinanden – sådan bare for sjov. Men når hundene er voksne kommer der en anderledes alvor ind i deres liv. Når hvalpene er voksne er det meningen, at vores vogterhundetrio skal beskytte vores får og lam mod angreb fra blandt andet ulve.
Her er det Ida og Dan, der ser ud til at vente på, at Kirsten kommer tilbage, så vogterhundetrioen er samlet igen og de kan lege videre
Så er Kirsten tilbage og hun undersøges af Ida, som det gøres på hunde-maner; mens Dan ser ud til at mene, at de bare skal se at komme i gang med legen igen
Dan venter stadig på lidt mere action fra de to tøser…….
Nu begynder der at ske noget……
Og endelig går det løs i vogterhundetrioen igen…. Her med Kirsten i rolllen som “ørehænger”
Her kommer vogterhundetrioen gående på række efter hinanden ligesom man kender det fra Olsen Banden
Og her er en typiske replik fra Olsen Banden, som Kirsten udtrykker helt bogstaveligt: SKIDE GODT, Egon!!