Sider fra en dagbog på Hedelam: fredag d. 20. november 2015
I dag sov jeg længe, da jeg jo ihærdigt forsøger at komme mig over min halsbetændelse. Da jeg havde spist morgenmad gik jeg en morgentur ud på marken til de højdrægtige får.
I undrer jer måske over, at jeg hele tiden har kommenteret på ulvene i flertal, for det er jo ikke blevet bevist at her er flere ulve. Dog er jeg ret sikker, eftersom jeg denne stille morgenstund en fredag i november kunne stå helt stille og høre høje ulvehyl flere kilometer borte i retning mod Gånsager. Jeg stod helt stille og lyttede, og efter cirka et minuts hylen, kom der et meget kraftigere og lidt dybere ulvehyl nede fra engen (mod Arnum) her ved ejendommen. Her stemte hundene i, og det første ulvehyl blev fuldstændigt overdøvet. Da der endelig faldt ro på, blev der helt stille igen, og jeg begyndte at gå hjemad, men lige idet jeg vendte mig for at gå, kunne et ulvehyl igen høres i det fjerne i retning mod Gånsager. Det var en fascinerende oplevelse, men den hårrejsende måde – helt bogstaveligt talt. Man er ikke et sekund i tvivl om, at ulven skal man frygte, når man først høre den hyle på den måde. Jeg glædede mig dog over, at det var ved højlys dag og ikke i skumringen, hvor ulvene også har hylet alle de andre dage.
Det ene lam fra om torsdagen var desværre dødt, så det måtte jeg tage med tilbage til hallen.
Efter min morgentur, kørte Åse og jeg ud for at se til Kirsten og hvalpene og for at se, hvor mange får, vædderne var sprunget på. Der var flere får med tydelige grønne mærker på, at Åse kunne regne sig frem til, at disse fårs læmning starter omkring den 12. april til næste år. Da vi nåede tilbage var Janus kommet, og han og jeg kørte ud for at sætte nyt hegn op, så fårene i Gram kan blive rykket. Da vi kom tilbage igen, hjalp jeg Åse med at pille ”ulvestrimler”, som er nogle farvede strimler af stof på snor, man vikler rundt om hegnet, som eftersigende skulle holde ulven på afstand, ned. Åse har ikke brug for disse mere med sine nye vogterhunde. Herefter gik jeg ind for at sove til eftermiddag.
Der kom ikke nogle nye lam til verden denne dag, så vi er efterhånden ved at mene, at alle lammene sikkert kommer på en gang i et kæmpe ”lammeboom”.