Pedro – anstrengende alpaca eller løjerlig lama

 

Tekst: Charlotte Roager

På Hedelam bor bl.a. Pedro, som alt efter smag og behag bliver opfattet som en anstrengende alpaca eller løjerlig og elskelig lama.

Alle, der besøger Hedelam, møder alpacaen Pedro og træder ind på hans mark, kommer i nærkontakt med ham. Og jeg tror ikke, at nogen sådan bare lige glemmer Pedro igen.

Pedro er således både berygtet og berømt alpaca på Hedelam.

 

Pedro er den ene af Hedelams to alpacaer. Betegnelsen alpaca hedder også på latin ”Lama glama pacos” . En alpaca er dermed en lama. Den stammer fra Sydamerika, hvor den har været holdt som tamdyr. Inkaindianerne opdrættede alpacaer allerede for 2500 år siden, hvor denne lama var en vigtig forudsætning for inkarigets kultur og økonomi. Inkaerne udnyttede både alpacaens uld, mælk og skind, mens ekskrementerne efter tørring kunne bruges som brændsel.

I nutidens Sydamerika holdes alpacaen mest for pelsens skyld. Alpacaens pels er ekstrem tyk og den fine varme uld kan bruges til tøj og tæpper.

En alpaca kan finde på at angribe og sparke mindre rovdyr og andre, der trænger ind på deres område. På Hedelam bruges alpacaerne derfor til at holde ræven væk fra fårene og lammene.

Alpacaen beskrives som venlig, rolig, intelligent og meget observerende. Lige fra mit allerførste møde med Pedro har jeg tænkt tanken: Mon Pedro også ved det? Altså det der med at være rolig og venlig? I hvert fald kommer han hastigt løbende hen mod hegnet når gæster ankommer til Hedelam og begynder at sige som en scooter, der ikke vil starte. Og han bliver ved med at sige sine lyde.  Hvis nogen træder ind på hans mark, så trænger Pedro sig helt tæt på en og holder sit hoved lige foran den indtrængendes hoved og følger efter ham/hende imens han synger sin ”ikke-startende-scooter-sang”.

 

Lige så snart Pedro kan se sit snit til det, springer han op på én bagfra. Og der bliver han gerne hængende. Men måske ER det netop Pedros måde at vise sin venlighed på?? Ingen gæst kan med rette påstå, at vedkommende er blevet overset af Pedro – han sørger for at alle får opmærksomhed, og det er vel egentlig venligt gjort?

Pedro lever fuldt op til beskrivelsen at være meget observerende. Intet forbigår hans opmærksomhed og når der foregår noget uden for hegnet, løber han så tæt på, han kan for at stirre efter det på nærmeste hold. Pedro er således en perfekt indikator i forhold til, hvor der er aktivitet på Hedelam. Han holder øje med alle dyr og mennesker.

Som alle lamaer har Pedro den egenskab, at han udover at kunne sparke, også kan spytte når han skal forsvare sig. Det foregår ved, at han hoster halvfordøjet og stinkende maveindhold op gennem sin næse og mund og sender ladningen af sted med stor træfsikkerhed. – Man gør derfor klogest i ikke at gøre Pedro fornærmet – og i givet fald at sørge for at holde sig uden for skudlinje – eller være indstillet på en grundig rengøring bagefter i form af bad og tøjvask.

 

Bella er Hedelams anden alpaca. Bella er en hun-alpaca og hun går stille og roligt rundt og har – i modsætning til Pedro et stille og roligt gemyt. Navnet ”Bella” betyder smuk og det er hun også, og Pedro er også glad for Bella. Men han er nu ikke en trofast kæreste og holder sig ikke til Bella. Pedro kaster sin kærlighed på mange og meget andet. Især er Pedro meget begejstret for mennesker, der er klædt i rødt – jeg tænker, at han vil være vild med julemanden…..

Pedros helt store kærlighed er den røde ATV, som bruges flittigt til de mange gøremål på Hedelam. Når den røde ATV nærmer sig udviser Pedro den helt store gensynsglæde og løber efter den for at omklamre den.

 

Andre genstande for Pedros kærlighed er fx hegnspæle eller wrap-baller, som han forsøger at kramme. Ind i mellem kan man godt tænke, at Pedro måske sku´ ha´ gået til Louis Nielsen…..

Pedros forfædre boede jo som nævnt blandt inkaindianerne i Sydamerika. Måske er det derfor, at Pedro gerne opfører noget, der kunne minde om en slags indianer-dans omkring en totempæl, i stil med dem, man har set i amerikanske westerns……

En af de mere berømte westerns hedder “Danser med Ulve”. Pedro kunne fint være med i en western, der kunne hedde “Danser med Hegnspæl”. Eller bare “Danser-med-hvad-som-helst”. – Og han leverer ikke bare dans, men også sin karakteristiske Pedro-sang.

 

 

Efter en lang indianerdans med tilhørende sang omkring totem-pælen, bliver han nu alligevel træt – den kære Pedro – og han må lægge sig et øjeblik.

Ikke alle gæster på Hedelam er begejstrede for hans omklamrende ihærdighed og gå-på-mod og nogen synes han er temmelig anstrengende. De gør klogest i at holde sig uden for hegnet. Andre synes han er charmerende og elskelig netop fordi han er så løjerlig en lama, der finder på så mange mærkelige ting.

Jeg må ærlig indrømme, at jeg i starten havde meget svært ved at vurdere Pedros intelligens. Min umiddelbare vurdering af ham var, at han nok ikke var for klog, og at jeg nok ikke skulle stille for høje krav til Pedros evne til at fatte. Den vurdering måtte jeg dog hurtigt revurdere, og jeg blev hurtigt overbevist om, at Pedro trods sin besynderlige adfærd er aldeles intelligent.

Pedro er altid med på at sætte kulør på Hedelam, og han er altid med på sjov i gaden.

Og apropos det der med at “sætte på”, så syntes Pedro straks godt om idéen om at anerkende hans intelligens og gøre ham til nyslået student ved at give ham studenterhue på i sommer.

I baggrunden anes Pedros kæreste Bella, som stolt overværer seancen.

 

Bagefter var det Pedros tur til at være stolt alpaca og han gik straks storsmilende i gang med at lufte sin hue.