Oprydning med får
Hvad gør man når man ikke kan se skoven for bare træer? Man fælder træerne og det er det vi er i gang med. Men det går lidt langsomt og mens træstammerne ligger og kommer ingen vegne, gror der alt muligt op omkring, så det næsten ikke er til at se, hvad der er hvad. Hvad gør man så?
Man tager 300 får og lukker dem ind i skoven.
Det gjorde jeg. Endnu engang så de noget forundrede på mig, som om de spurgte, hvad skal vi dog her?
Først lagde de sig ind i skyggen og tyggede drøv på det græs de havde medbragt. Men da maven blev tom måtte de igang. Det var fredag eftermiddag
Og søndag formiddag var der ryddet op og de tilgroede træstammer kom til syne
Nu må vi så se om træstammerne bliver fjernet. Det gjorde fårene nemlig ikke. Men ellers må de jo ryde op én gang til.