Maremma hvalpen Kirsten ankommet til Hedelam

Tekst: Charlotte Roager

Så er maremma hvalpen Kirsten kommet til Hedelam. Kirsten er en hvalp på 8 uger og er hentet i Tyskland. Vogterhunden Kirsten er af racen Maremma Abruzzese ligesom Ida, som vi hentede til Hedelam som hvalp i Italien i juni måned. Vogterhunden Ida blev dengang navngivet efter Danmarks daværende miljøminister Ida Auken. Vores nye vogterhund Kirsten er naturligvis opkaldt efter vores nuværende miljøminister Kirsten Brosbøl.

Vores lille Kirsten interesserer sig også for miljø. Nemlig det nye miljø, hun er kommet til på Hedelam. Det er et helt andet miljø end de omgivelser, som Kirsten kommer fra. Når man er en vogterhund, men stadig en lille nyankommen hvalp, skal man lige have lov til at falde til i de nye omgivelser. Her er tryghed et nøgleord, og Kirsten er glad for at have sin nye ejer – fåreavler Åse – inden for rækkevidde, når det nye miljø skal beses og indtages.

Det viser sig hurtigt, at Kirsten er en lille tøs med stort gå-på-mod. Det varer ikke længe før, hun begiver sig ud i forskellige miljø-undersøgelser. Her er det miljøet under overfladen, hun tjekker ud. Der er mange nye dufte at forholde sig til. Både dufte fra mennesker, får og de andre hunde på Hedelam.

Som Kirsten sidder der i halmen som en lille vogterhunde hvalp, kan det være svært at forstå, at en hvalp som Kirsten vokser så hurtigt, at om bare få måneder har hun allerede fordoblet sin størrelse og vægt flere gange. Men så hurtigt går det. Det er vogterhunden Ida det synlige bevis på.

Herunder ses Ida, som i juni måned var lige så lille, som Kirsten ovenfor. Efter bare 4 måneder er Ida vokset fra at være en lille hvid bamse, man bare lige kunne samle op og gå rundt med til at være en ordentlig basse, man for længst har droppet bare at tænke på at løfte op. Kirsten vil uden tvivl vokse lige så hurtigt, så det er med at huske også at nyde hende, mens hun stadig er en lille hvalp.

Det er meningen, at Ida og Kirsten med tiden sammen skal beskytte vores får og lam mod ulveangreb. Vores to vogterhunde skal på sigt kunne samarbejde mod ulven, og det kræver, at de kan omgås hinanden. Ida og Kirsten er derfor allerede i gang med at lære hinanden at kende.

Ida er noget af en vildbasse og har ikke styr på hvor stor og stærk hun er i forhold til lille Kirsten. Så selvom Ida er vildt begejstret for sin nye makker så bliver hun hurtigt for voldsom i sin leg for den lille Kirsten. Der er ingen tvivl om, at med Idas tyngde og mange kræfter, vil hun kunne punktere Kirsten i løbet af et split-sekund. Og det er jo ikke meningen.

Derfor er der kun overvåget og kontrolleret samvær mellem de to vogterhunde. Og hele tiden er fåreavler Åse klar til at gribe ind. Efter nogen tid sammen lærer Ida, at hun lige skal tage og slappe lidt af, så de to kan hilse på hinanden stille og roligt.

Kirsten er fra Tyskland, mens Ida er italiener. Det ser nu alligevel ud til, at de kan tale sammen på et fælles sprog. – Man kan vel sige, at Kirsten lærer “italiensk for begyndere”

Kirsten vil gerne snakke med Ida, men har det nu stadig bedst med at være helt tæt ved Åse. Ida gør mange forsøg på at overtale Kirsten til at komme ned fra Åse, så de to vogterhunde kan komme i gange med at lege sammen.

Efterhånden lykkes det for Ida at lokke Kirsten ud af Åses favn og ned på halmen til Ida.

Kirsten kravler ind under Ida og ser endnu mindre ud end før – det gør til gengæld ikke Idas interesse for Kirsten mindre, at Kirsten nu kravler rundt under Ida.

Kirstens mod vokser og hun begynder også at lege.

Men helt tryg er Kirsten nu stadig ikke og det er godt, at det stadig er muligt at række ud efter Åse, når man har brug for hende.

Det er dog tydeligt, at lille Kirsten også gerne vil lege med Ida. Her er Kirsten på vej for at finde Ida, som forsvandt bag Åses ryg.