Lammeskank i ovn med nye kartofler

Her følger en let opskrift på lammeskank i ovn med nye kartofler. Lammeskank er det yderste stykke på lammekøllen. Kødet omkring lammeskanken er ofte lidt sejt at arbejde med og derfor er der mange, som kasserer lammeskanken.

Det er dog en skam at kassere lammeskanken, for på den måde går et godt stykke lammekød til spilde. – Og du går glip af af en god middag. Løsningen er, at hvis du tilbereder din lammeskank langsomt og ved lav temperatur kan du opnå et meget smagfuldt og mørt resultat. Svaret på en vellykket lammeskank er derfor at stege over længere tid ved lavere temperatur.

Du skal bruge:

Lammeskank

Krydderier: 2 spsk olie, 1 hvidløg, hvidløgsblanding, groft salt og friskkværnet peber, rosmarin, lidt citronsaft

Sådan gør du:




Hvidløg pilles og 3 fed hvidløg hakkes fint. Olie kommes i en lille skål. Heri blandes det hakkede hvidløg, hvidløgsblanding, salt og peber, rosmarin og lidt citronsaft til en marinade.

Resten af hvidløgsfeddene bores ind i din lammeskank. Skær derefter nogle dybe ridser i lammeskanken og gnid derefter marinaden ind i kødet.

Læg din lammeskank i et ovnfast fad, tilsæt lidt væske i bunden af fadet og steg lammeskanken.

Først ved 225 grader i et kvarter . Herefter ved 100 grader i knap 2½ timer

Foto: Rikke Roager

 

Som tilbehør til vores lammeskank i ovn har vi valgt nye kartofler med brun sovs samt ærter og majs – desuden har vi pyntet med persille

lammeskank
Foto: Rikke Roager

 

Men lammeskanken smager også dejligt med fx grøn salat og/eller flødekartofler

 

velbekomme

 

Besøg gerne Hedelam.dk og se fårekød og forskellige lammeudskæringer, som kan købes i vores webshop.