Fåreracerne Lacaune og Dorset på Hedelam

Tekst: Charlotte Roager

På Hedelam har vi hovedsagelig fåreracerne Lacaune og Dorset. Lacaune er et fransk malkefår, mens Dorset stammer fra England. Lacaune -fårene producerer masser af mælk og i Frankrig bruges mælken bl.a. til fremstilling af den berømte ost Roquefort. På Hedelam malker vi ikke fårene. Det lader vi lammene om, og vores får leverer masser af god mælk til lammene, der via denne gode mælk kan få en god start på livet og vokse sig store og sunde.

Vi har knap 500 moderfår og hører dermed til blandt Danmarks største fårebrug.

 

 

Både Lacaune og Dorset -fåret kan komme i brunst og læmme flere gange om året og hele året rundt. Også derfor er begge racer attraktive fåreracer for os i arbejdet med at producere slagtelam. Både Lacaune og Dorset er rolige får og kombinationen af de to fåreracer og deres egenskaber gør, at vi på Hedelam har læmmesæson 5 gange årligt, og dermed kan levere slagtelam af høj kvalitet hele året rundt.

 

 

Lacaune -fåret har et langt hoved med lange ører og en lang og slank krop. Lacaune -fårene vejer 70-75 kilo mens Lacaune -vædderne vejer 95-100 kilo. Lacaune -fårets uld dækker ikke hele kroppen.

Dorset -fåret har et middelstort hoved og en kort og kraftig hals. Kroppen er lang, bred og tæt. Dorset –fårene vejer 75-90 kilo, mens Dorset –vædderne vejer 95-120 kilo. Dorset- -fårets uld dækker hele kroppen.

 

 

I læmmesæsonerne, der som nævnt finder sted 5 gange årligt, er vi ude hos fårene hver 3. time for at tjekke, at alt er vel. Hvis der er født nye lam, bliver de straks øremærket og registreret. Nogle gange har vi brug for at flytte fårene og lammene til andre græsningsarealer. Når flytningen er overstået bræger fårene og lammene. De kalder på hinanden for at finde hinanden igen, hvis de skulle være kommet væk fra hinanden under flytningen. Det er derfor man kan se, at flere af fårene på billedet bræger. Når får og lam har fundet hinanden igen stopper de med at bræge.

Som det også ses på nedenstående billede har de nyfødte lam en forholdsvis lang navlesnor. Dette gør dem ekstra sårbare, da der kan komme bakterier op gennem lammenes navlesnore, der kan gøre dem syge. Ved af og til at flytte fårene og lammene til nye græsningsarealer elimineres bakteriespredning og dermed smittefare.

 

Det er basalt for dyrenes trivsel og senere kødets kvalitet, at både får og lam får det, de har brug for at spise og drikke. De går altid på godt græs og har altid adgang til frisk drikkevand, mineraler i spande og salte fra slikkesten. Derudover fodres der med kraftfoder og ensilage efter behov. På billedet ses en flok får i fuld galop. Det er vigtigt, at får og lam er i stand til at bevæge sig frit omkring, for at det er nødvendigt for, at de kan opsøge og spise den mængde og sammensætning af mad og drikke, de har behov for.

Hos mennesker er det et ofte hørt og positivt udtryk ”at have jord under neglene”. Det gælder bare ikke når man er et får. Når der kan presses jord op under fårenes klove, giver det dyrene smerter at gå omkring, og dermed trives fåret ikke. Det betyder også, at disse får kun går de allermest nødvendige skridt, og hellere sulter og tørster lidt end at gå med smerter og derfor heller ikke får vand og næring nok.

Derfor hører det med til det daglige arbejde som fårehyrde at observere om alle dyr, bevæger sig og går omkring, som de skal. Hvis et dyr halter fordi der kan presses jord op i kloven, så må klovene beskæres  med en klovsaks, så dyret dermed kan bevæge sig smertefrit omkring igen.

 

 

 

En anden opgave som fåreavler er at holde øje med om dyrene får orm. Hvis fåret eller lammet har orm, tager ormene al næring fra den mad fårene og lammenes har spist. Derved får fårene og lammene ikke næring fra den spiste mad. Uden mad og drikke trives og vokser dyrene ikke. Derfor er det nogen gange nødvendigt at behandle dyrene mod orm. Ved at skifte græsningsarealer mindskes antallet af bakterier og herved også risiko for at få og sprede orm.

 

 

 

På billedet herunder står alle dyrene op. Andre gange ligger de og sover. Det sker, at et får vælter om på ryggen, og så kan det- lige som en væltet skildpadde – ikke komme op igen ved egen hjælp. Det må skubbes om på siden af fårehyrden, så det fra denne stilling kan rejse sig op igen. Hvis et væltet får ligger for længe, vil det dø af det. Dette er endnu en grund til, at fårehyrden holder et vågent øje med sine får og lam.

 

 

Alle vores får og væddere er øremærkede ifølge dansk lovgivning. De nyfødte lam registreres kort efter fødslen. Desuden fører vi manuelle og elektroniske registre over vores får og lam. Det ses på forskellige billeder ovenfor, at vi bruger farvespray til at nummerere hvilke lam, der hører til hvilke får. Når vædderen bedækker fåret afsættes samtidig en farveplet, så der er styr på hvilke får, der er bedækket. Farverne viser desuden, i hvilken læmmesæson lammene forventes at blive født.

Af og til er der et får, der udpeges af Hedelams fårehyrde til at være flokkens leder. Det sker når fåret har en særlig tillid til, at det kan stole på fårehyrden og på, hvilke veje, hun fører flokken på. Dette får fører an i flokken, når flokken skifter græsningsarealer. Hun går lige bag fårehyrden og viser de øvrige får, at de trygt kan følge efter.

Dette får udstyres som det eneste får med en klokke under halsen. Derved kan fårehyrden hurtigt genkende fåret blandt de øvrige får i den store flok. De øvrige får og lam kan høre klokken og vænne sig til, at gå efter lyden, når flokken flyttes. Derfor er ”Klokkefåret” på Hedelam ikke éen, der går og jokker lidt i spinaten, men et får, der hjælper fårehyrden.

Det er en fordel, når ”Klokkefåret”- som 2611 herunder- ved sin mørke farve i hovedet adskiller sig fra de andre dyr. Det gør det også nemmere for fårehyrden at få øje på hende i flokken.