En vinterdag

Der er ikke mange job i vores del af verden, som er så afhængig af vejret året rundt, som mit. Jeg kigger på barometeret og følger 3 – 4 vejrudsigter. Jeg forarges over at man uden at blinke truer med isvinter og sne i mængder, som om det ikke betyder noget. Det gør det for mig. Først var vi ved at drukne i regn. Vi sad fast når vi skulle sætte hegn op. Selv om vi kører enten på en ATV eller på en UTV. Begge dele er lette køretøjer.  Og jeg begyndte at spørge de forskellig landmænd, som vi græsser hos, ikke om de havde græs,  for det er der meget af, men om de havde nogen marker der kunne kørers på.

Men så meldte man vinter med frost og vi fik sat alt vores hegn op, og det er ikke lidt. Så var vi på forkant. Hvis frosten bider sig fast kan vi ikke få pælene op af jorden og heller ikke nye i.

Efter en uges vinter lover de heldigvis mildere vinde.

Der står i aviserne i disse dage at det er godt for psyken at være ude i naturen. Jeg tror der er noget om det. Der er altid noget at  forundres over. I morgenstunden studerede vi se spor i sneen. Og vi snakkede om, hvilke dyr der mon havde  vandret rundt  på gårdspladsen i løbet af natten.

Denne tirsdag blev dagen, hvor vi hentede  væddere hjem fra to flokke får. De har været derude i 3 uger. Det er næsten som et nytår. Næste års antal lam er grundlagt i de sidste tre uger.  Det er helt unge vædderlam, som er født i juni iår. De er halvt lacaune: Sønner af fire franske væddere, som jeg har købt sæd fra og inseminerede med i januar og februar. De har haft røde farveklodser på og jeg kan se at de har været igang, for der er en del får med røde rumper.  Så selv om de ikke er særlig gamle, har de bestilt noget. I morgen henter vi de sidste væddere og så bliver der 14 dages pause, hvorefter de gamle væddere kommer på i 21 dage. Så må de gøre det færdigt som de unge væddere ikke nåede. Lam skal der til! Fårenes cyklus er på 18 dage. I februar bliver fårene så scannet og vi kan se hvem der er med lam og hvormange hver enkelt skal have.

Så vi gik igang: Fangefolden skulle læsses på traileren og vi kørte til Bylderup Bov og satte fangefolden op

Og så skulle fårene hentes. Marken er på 13 hektar. Men det at drive fårene sammen tager kun et øjeblik med et par Border Collier.

Når fårene er kommet ind i fangefolden, fanger vi vædderne og får dem læsset på traileren. Det er ikke så svært når de ikke er fuldvoksne.

Så bliver fangefolden taget ned igen og læsset på traileren og turen gik til Arnum, hvor processen gentog sig.

Over middag lykkedes det at hegne et stykke græs hos min nabo og så måtte vi gå derhen med flokken af slagtelam. For hver dag der går med at være på græs sparer vi på det dyre ensilage. 

Og inden jeg så mig om var det fyraften og mine to landbrugselever kunne køre hjem. Vi havde hafte en god dag uden de store problemer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *