Vi er vilde med vores hyrdehunde
Da vi har op imod 1000 får og lam, er det altafgørende at vi har nogle dygtige hunde til at håndtere de store flokke af dyr. Som professionel fåreavler er du afhængig af nogle gode hunde, til at klare rigtige mange af de daglige arbejdsgange med at passe fårene.
Sidste år fik vi 1000 lam, det siger lidt om størrelses forholdet. Vi er et ud af meget få danske landbrug, der driver et fuldtidsbrug. Vil lever af at passe får. Og vi lever af at have nogle dygtig hyrdehunde, uden dem kunne vi ikke pleje så mange dyr.
Vi har Border Collier, i øjeblikket 4 styks. Border Collier er avlet igennem generationer til at have et hyrde instinkt, dvs de har en medfødt evne til at “hyrde”. Man ser det allerede fra de er små hvalpe, hvor de prøver at samle andre dyr. Et eksempel er, hvis man har høns gående frit, prøver de allerede som små hvalpe at samle høsene i en flok. Det er dette instinkt vi forædler på igennem timevis af træning, således at vi kan arbejde med hundene via forskellige kommandere og navigere store fåreflokke fra A til B. Border Collie er en ekstremt aktiv hund, der er virkelig “turbo” på. De kræver utroligt meget motion, og trives der for rigtig godt når de bruges intensivt som arbejdshunde. De er derimod mindre velegnet til at leve inde i en lille lejlighed, hvor deres muligheder for stimulering er begrænset. Vi har haft bordercollier i snart 20 år.
Da vi har så mange dyr som vi har, har vi også mange hyrdehunde; i øjeblikket 4. Når vi skal flytte store flokke, bruger vi gerne 2 hunde samtidigt. Vi trænere hunde med forskellige kommandor, nogle hunde er trænet med engelske kommandoer, andre forstår danske. Det betyder at vi kan styre hundene individuelt.


