Vi skal allesammen være her…men kan vi – både husdyr og ulve?

Vi skal alle sammen være her, men kan vi… både vores husdyr og ulvene? De store rovdyr der er på hastigt tilbagetog i den danske natur, er et spændende fænomen for mange naturelskere, men også et ny udfordring for os fåreavlere. Vi mener vi skal passe på den jord vi lever på og er tilhængere af et mangfoldigt dyreliv i Danmark. Samtidigt skal vi også have en natur der er i balance og hvor vi kan beskytte vores husdyr.

Vi har været involveret i debatten der kører, mht ulvens tilbagevenden til Danmark. Da vi var nogle af de første til at mærke konsekvenserne af ulvens tilbagevenden. Denne debat kan virkelig skille vandene mellem dem der er tilhænger af ulve i danmark og dem der er i den anden grøft. Vi må forholde os til lovgivning i Danmark og den beskytter ulvene.

Ligesome ulven tilpasser sig et nyt område, så må vi som fåreavler også tilpasse os et nyt rovdyr. Ulven spiser fortrinvist hjortevildt og hvad den kan fange i naturen. Men har heller ikke noget problem med at spise husdyr. Når det gælder husdyr og ulve, er fårene dens fortrukne fødekilde, de har en passende størrelse og er nemme at nedlægge. Vi har mærket denne sammenhæng og har taget konsekvensen ved Hedelam og anskaffet os tre store Guardian dogs af den tunge kaliber. Det kan være du mener det er drastisk tiltag, men vi mistede mange dyr i 2013-2014 og var nødt til at tage de nødvendige foranstaltninger. Samtidigt er det også en investering i fremtiden, da vi ikke forventer at have set det sidste til ulvene.

I denne uge kunne man læse, at der er blevet bekræftet ulve tæver i danmark, http://www.tvsyd.dk/artikel/281178:Der-er-hunner-blandt-ulvene-i-Jylland.

Vi følger udvikling tæt, blandt vores fåreavler kollegaer syd for grænsen. Her er ulvens tilbagevende i de nordlige delstater, Slesvig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern heller ikke gået ubemærket hen. Ulvebestanden er i vækst i disse områder, det vil sige den har ikke nået et naturligt leje, hvor udbudet af føde har tilpasset sig antallet af dyr. Her taler vi om en tilvækst i bestanden på op mod 30% procent årligt, ( se mere her http://www.ljv-hessen.org/2015/01/31/k%C3%BCnftiges-management-des-wolfes-in-deutschland/) Det er ikke tal man direkte kan overføre til den danske situation, men det mest sandsynlige må være at vi ser et lignende forløb i den danske natur. Så længe der er nok af føde for dyrene at leve af, vil bestande af ulve vokse indtil naturen regulerer sig selv om man så kan sige. Da ulve er total fredet, vil det være udbudet af føde der vil bestemme hvor stor en bestand af ulve den danske natur kan bære. På den måde er den danske situation et eksperiment, hvor vi ikke med sikkerhed kender slutresultatet.

Der er ingen det ved hvor stor den danske bestand vil blive, da vi ikke har haft ulve i 200 år. Men den nuværende landskabssammensætning, med et landbrugstungt agerlandskab i et forholdvist tætbefolket landområde, ved selv eksperterne ikke med sikkerhed hvornår og hvordan ulve bestanden vil finde sit naturlige leje. Hvad vi ved fra de nordtyske erfaringer er, at ulven ingen problemer har med at færdes tæt på mennesker. Selvom ulven er meget sky, er de meget tilpasningsdygtige. De er ikke bange for mennesker og færdes uden problemer op og ned af mennesker, som du også kan se på denne video. Filmet af en landmand 250 km syd for den danske grænse.

Det vi ved fra vores fåreavler kollegaer syd for grænsen og fra de forskellige livestock guardian communties vi er med i er; at der kommer et skift i trykket på husdyr når bestanden går fra at være enkelt individer til at bestå af deciderede ulvekobler.

Ulve der jager i flok, har mulighed for at jage meget større byttedyr end enkelt strejfere der jager alene. Større ulvekobler kan sagtens nedlægge kvæg eller heste for den sags skyld. Hvor imod strejfere der jager alene er mere begrænsede i deres muligheder. Det er også det vi mest har set i vores fåreflok, at ulven primært har taget små nyfødte lam den uden besvær kunne få fat i.

Med vores tre Maremma er vi nogenlunde dækket ind til enkelte strejfere, men ser vi etableringen af decideret ulvekobler i vores område. Kan det resultere i at vi skal have endnu flere store hunde, for at vores får kan gå rundt på markerne i fred. Det vil fremtiden vise.

Her ser i vores hanhund, han er 9 måneder gammel og hedder Dan. Opkaldt efter Fødevareminister Dan Jørgensen.

IMG_2454Vi får ofte stillet spørgsmålet: Hvordan går det med ulven hos jer? Status er at vi ikke har fundet dødbidte dyr siden oktober 2014. Men at vi nu hører ulve næsten hver aften og nat. De har en ceremoni med vores hunde – vi tror de diskuterer hvem der bestemmer hvor. Vi tror ulven for alvor har slåët sig ned i vores område, men at vi er stærkere end dem indtil videre.

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *