Tørke

Et nyt kapitel i min tid som fåre avler er igang. Jeg har aldrig oplevet noget så tørt som det vi ser lige nu. Der er lovet regn idag, men indtil videre bager solen ubarmhjertigt og vinden hjælper med udtørringen. Det er ikke efterårets flotte farver, man ser. Men forkrøblede stive bøgeblade flyver hen ad græsplænen. Her er gråt og støvet! Da vi var ved at drukne i regn, blev der monteret bælter på maskinerne og afgrøderne blev kørt hjem fra de fleste marker. Men i år er det som om at der er “nothing to do!” I 1959 hvor mine forældre ejede stedet her, var der også tørke. Det regnede ikke fra  april til december, på nær en enkelt tordenbyge, fortæller en af vores gamle venner. Min far købte vandingsanlæg og det var et stort slid – endnu mere end idag. Han flyttede rundt på tunge rør og han blev ofte våd når han arbejdede med det. Det betød at han fik gigtfeber og måtte opgive at have malkekøer. Ud over gigtfeber blev markerne angrebet af stankelben. Så det var ikke den bedste investering han fik gjort.

“Hvordan klarer fårene sig?”, bliver jeg ofte spurgt. De er på mange forskellige arealer, mest enge. Hver flok har sit bestemte sted, hvor de ligger eller står samlet når det er varmest. Om aftenen og tidlig morgen er der aktivitet og de græsser. De trives forbavsende godt selv om græsset er vissent. Det har ikke været nødvendigt at  behandle mod parasitter i år. Men vi må køre vand ud et enkelt sted, fordi der ikke er rindende vand. Så får og lam klarer sig indtil videre. Men der går nok lang tid inden nogen landmænd inviterer os ud for at afpudse deres græsmarker. Så vi går mod en lang vinter med fodring. Jeg håber vores foderlager slår til.

Men livet går videre. Dagen idag blev starten på endnu en læmmesæson. Et fint lille gimmerlam er kommet til verden. Den behøver ikke klage over nedkøling. Vinden og solen slikker den tør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *