Gry – en hvalp i lære som hyrdehund

Tekst: Charlotte Roager

På Hedelam er der flere hyrdehunde og der er nok at se til, når man er hyrdehund. Gry er af racen border collie og er en hvalp i lære som hyrdehund på Hedelam. Der er  knap 500 moderfår på Hedelam og selvom fårene og lammene på Hedelam går på forskellige marker, er der ofte mange får på den samme mark og derfor også mange dyr, der skal flyttes.

På nedenstående billede går de mange får spredt fra hinanden på marken. Det kan være et tegn på, at græsset er ved at være spist ned, og dyrene skal derfor flyttes. Når vi skal flytte vores får er vi  afhængige af hjælp fra vores hyrdehunde.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Hvis man er hvalp og skal blive en dygtig hyrdehund er der meget, man skal lære. Det første hyrdehunden skal gøre er at samle flokken. Herunder er fåreflokken samlet og flytningen af flokken kan begynde.

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Det er et stort arbejde at samle så mange får, der går spredt på en mark, og det kræver en erfaren hyrdehund. På billedet herunder ses Gry. Hun er hvalp fra oktober 2013 og er i lære som hyrdehund på Hedelam. Derfor er det heller ikke hende, der har samlet fårene.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Det er hyrdehunden Meg, der  har samlet fårene. Meg ses nedenfor og hun er mor til Gry og er en erfaren hyrdehund. Derfor kan hun samle de mange får – og hun kan ovenikøbet gøre det alene uden hjælp fra de andre hyrdehunde.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Meg elsker sit arbejde som hyrdehund og hun er dygtig til det. Derfor kan hun også i en fart få drevet de spredte får sammen. Herunder har hun hentet nogle få får, som gik for sig selv helt nede i den ene ende af marken. Nu er hun godt i gang med at få dem drevet op til den store flok, som hun er ved at samle.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Men når man som hyrdehunden Gry stadig er en hvalp, som er i lære som hyrdehund, så er det for stor en mundfuld at arbejde på så stor en mark og med så mange får ad gangen. Det kan en ung hyrdehund simpelthen ikke kapere. I begyndelsen trænes Gry derfor med en lille flok får, som hun kan overskue. Efterhånden kan Gry så lære at håndtere flere og flere får.

På den måde oplever Gry, at hun lykkes med sine opgaver og hun får gode erfaringer på vej mod at blive en udlært hyrdehund. Det giver hende også øget selvtillid. For at udvikle sig til at blive en god og dygtig hyrdehund, der er glad for sit arbejde, er det afgørende, at den unge hyrdehund oplever succes i sin læretid.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Her er Gry på vej hen mod den lille flok får, som medvirker i dagens træning. Det er tydeligt at se, at Gry endnu ikke er udlært som hyrdehund, men stadig er i lære.

Når den erfarne hyrdehund Meg arbejder med fårene foregår arbejdet meget mere selvsikkert og i et højerere tempo, fordi hun har så god styr på, hvad der skal ske.

Det har Gry endnu ikke og derfor går hun lidt forsigtigt til værks fordi hun endnu ikke er helt fortrolig med opgaven, men er i gang med at lære sit hyrdehunde job at kende.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

På billedet nedenfor ser fårene noget forbløffede ud. Måske er de overrasket over, at det er hvalpen Gry og ikke den voksne og erfarne Meg, der kommer for at flytte dem.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Det viser sig hurtigt, at Gry er en hvalp, der er glad for at lære, og hun er meget lærenem. Allerede efter få gange træning viser hun større sikkerhed og selvtillid i sit hyrdehunde-arbejde.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Her får Gry opmuntring og velfortjent ros af fåreavler Åse, der er rigtig godt tilfreds med sin hvalp, der viser gode takter på vej mod at blive en dygtig hyrdehund.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Gry er også glad og godt tilfreds. Både med sit veludførte arbejde og med at få ros af chefen på Hedelam. Her puster hun ud efter dagens træning og glæder sig sikkert til sin næste undervisningstime. Det kan hun også roligt gøre, for hun er en dygtig og arbejdsom elev, der får ros og top-karakter af sin lærer. Gry har fået smag for arbejdet som hyrdehund.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Faktisk har Gry fået så meget smag for sit hyrdehunde-arbejde, at hun ikke rigtig synes det kan gå an at lege tiden væk sammen med vogterhunden Ida. At besøge og lege med vogterhunden Ida, der bor ude hos fårene på marken er ellers et af Grys andre vigtige jobs. Vogterhunden Ida er af racen maremma abruzzese og hun bor ude ved fårene, fordi hun med tiden skal bliver stor og stærk nok til at kunne beskytte fårene og lammene mod ulveangreb.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Vogterhunden Ida er fra marts 2014 og derfor også stadig en hvalp ligesom Gry. Ida har også stadig brug for at lege lidt med andre hvalpe og samtidig lære at acceptere og respektere de øvrige hunde og deres arbejde blandt fårene på Hedelam. Derfor får vogterhunden Ida af og til besøg af fx Gry. Men nu hvor Gry har fået læreplads som hyrdehund blandt fårene, er Gry mere optaget af at arbejde med fårene end af at lege med Ida.

Det er som om Gry synes, at det ikke går an at pjatte tiden væk, når der er så meget arbejde, der skal gøres med fårene på Hedelam.

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Her arbejder fåreavler  Åse på en fin opstilling med  Ida og Gry til ære for fotografen. Den største udfordring er at få Gry til at kigge i retning mod kameraet. Det gider hun ikke. For en hyrdehund er fårene da langt mere interessante at se på.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Her er opstillingen så lykkedes. Det synes i hvert fald Gry, der stadig er overbevist om, at hun kigger i den rigtige retning

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager