Border Collie hvalpe

Meg har fået 5 fine hvalpe. De blev født d. 16. august. Det tager det meste af en dag med sådan en fødsel. Hver hvalp skal pusles, slikkes og have god råmælk inden næste hvalp bliver født. De første dage dier de næsten hele døgnet. Men når vi rumsterer med får og lam, kan Meg ikke dy sig. Så tilbyder hun straks sin hjælp. Hun beder ikke om lang barselsorlov. Når der kun er 5 hvalpe er der rigeligt med mælk og de vokser enormt meget. Det er forunderligt at en hund kun er gravid i 63 dage. Så føder den hvalpene, giver mælk i forholdsvis kort tid og 8 uger efter er de klar til at komme ud i verden på egen hånd. Det er godt lavet.

Disse tre hanhunde er ikke solgt endnu. Så ønsker du dig en lærenem, klog, venlig og arbejdsom hund, så kom bare an.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *