Bondegårdsbesøg på Hedelam

Tekst: Charlotte Roager

Hvis man ønsker at komme på Bondegårdsbesøg er Hedelam en oplagt mulighed. Vi modtager gerne besøgende, der ønsker at komme på bondegårdsbesøg på et moderne fårebrug. Hedelam kan med sine knap 500 moderfår tilbyde bondegårdsbesøg på et af de største fårebrug i Danmark.

Vi har af og til besøg af familier, foreninger, institutioner, skoleklasser og studerende mv, der har lyst til et bondegårdsbesøg,  hvor man kan møde vores forskellige dyr og få et indblik i hvordan livet er for en moderne fåreavler på et moderne fårebrug.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

Hedelam drives af fåreavler Åse Svendsen, der viser besøgende rundt på Hedelam og tilbyder foredrag under besøget. Desuden tilbyder Åse de besøgende undervisning i moderne fårebrug.

Åse tager også gerne ud af huset for at undervise og holde foredrag.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

På Hedelam er der åbne vidder og højt til loftet, og derfor kan Hedelam også modtage mange besøgende ad gangen.

Vi har læmmesæson 5 gange om året og åbent for bondegårdsbesøg hele året rundt.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Når man tager på bondegårdsbesøg på Hedelam møder man ikke kun vores får og lam. Vores besøgende vil også møde de øvrige dyr på Hedelam.

På Hedelam er der både hyrdehundevogterhundeæsler, og alpacaer. Alle disse dyr hjælper os på forskellig måde i vores arbejde med fårene og lammene.

Vi har pt 3 hyrdehunde af racen border collie. Vores hyrdehunde hjælper os med arbejdet med at flytte og drive fårene. Herunder er det border collien Meg, som hjælper med at drive en flok får, mens den moderne fåreavler her fører an på Hedelams ATV, som er et uundværligt redskab for den moderne fåreavler.

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

De to øvrige border collie hyrdehunde på Hedelam er Silas og Meg.

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Vores vogterhunde er alle af racen maremma abruzzese. Vores vogterhunde bor på marken blandt fårene og skal vogte fårene og lammene mod angreb fra rovdyr. Herunder er det vores vogterhund Ida. Ida er er den ældste af vores pt 3 vogterhunde.

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

De to æsler på Hedelam hedder Lotte og Dot. Æslerne går også blandt fårene og lammene og hjælper også med at holde rovdyr ude af marken.

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

Et bondegårdsbesøg på Hedelam betyder også et møde med vores to alpacaer, der hedder Bella og Pedro. Ligesom æslerne hjælper vores alpacaer med at beskytte vores får og lam mod rovdyr.

Pedro er den berømte og berygtede alpaca på Hedelam og mens Bella lever et stille og roligt liv med at gå rundt blandt fårene, er der mere gang i  Pedro, som altid er med på lidt af hvert. Pedro elsker at være i centrum og holder øje med alle, der kommer på besøg på gården.

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Ingen kan komme uset ind på Pedros mark og Pedro vil gerne i nærkontakt med og snakke med alle, der kommer ind på Pedros territorium.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Pedro har sine egne meninger og vil gerne være den, der bestemmer og dirigerer på Hedelam. Nogen gange har Pedro lidt svært ved  at forstå, at det altså ER Åse, der er chefen på Hedelam. Pedro synes det er allertiders, når det er ham, der bestemmer……….

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Derfor sker det, at Pedro kommer ind til en lille medarbejdersamtale med chefen Åse, så Pedro kan blive mindet om hvem der er chef og hvem der er ansat på Hedelam

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

En anden hjælper på Hedelam er “klokkefåret”. Et “klokkefår” er et får, der har særlig tillid til, at fårehyrden altid leder fåreflokken den rigtige vej. “Klokkefåret” går derfor lige i hælene på fårehyrden og det betyder, at de øvrige får automatisk følger med. Fårehyrden kan nemt genkende “klokkefåret” i den store fåreflok, ligesom de øvrige får også kan følge dette får ved at gå efter klokkens lyd.

 

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Når man skal, ja så skal man………. Og hvis man er et får, eller et af de andre dyr på Hedelam, så må man gøre det lige der, hvor man er.

Til gæster, som er på bondegårdsbesøg på Hedelam, er der til gengæld toilet inden dørs.

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager

 

Prisen for at få en rundvisning på gården og et indblik i et liv som moderne fårehyrde og fåreavler er:

  • 50 kr for voksne
  • 25 kr for børn.

Nedenfor står fårene klar til at modtager gæster, der kommer på bondegårdsbesøg, så ring gerne til Åse på 23 93 11 72 for at høre mere om dine/ jeres muligheder for at komme på bondegårdsbesøg på Hedelam.

Du kan også maile til Åse på aase@hedelam.dk  og besøge vores hjemmeside  www.hedelam.dk

Foto: Rikke Roager
Foto: Rikke Roager