Alléen i november og lidt om teaser væddere

20161102_1254461

Jeg ved ikke om det er fordi jeg er ved at blive gammel og ikke kan huske så godt – men jeg synes hvert år at foråret er smukkere end det plejer. Men i år har jeg det ligesådan med efteråret. Træerne har stadig mange blade på sig og der er et væld af farver.

Lidt hen ad vejen kan man ane nogle får. Det er vores tre teaser væddere som jeg driver hjem. En teaser vædder er en sterealiseret vædder. En “snydevædder” eller en “konsulent”. De  får en sele på, hvor der sidder en farveklods mellem forbenene. Fra i morgen kommer de på fårene og når de springer på et får bliver fåret farvet på rumpen. Så kan vi se hvilke får, der er i brunst og de bliver så insemineret. Vi har købt lacaune sæd i Ungarn og nu er det rigtig spændende om der kommer nogen lam ud af det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *